Sydlig Blåhals i Vorup Enge. 24/04 2010


Randers Siden 14. april 2010 har en smuk sydlig Blåhals opholdt sig i Vorup Enge i området omkring det østlige fugletårn, img_9323-1og er derved den første langtidsstationære Blåhals der er oplevet i Østjylland. Fuglen er en utrolig smuk han som særlig i de tidlige morgentimer og i aftentimerne synger lystigt fra rørskoven og de enkeltepilebuske omkring nævnte fugletårn.Når lyses falder rigtigt lyser den hvide plet skinnende op i det ellers blå bryst og fuglen er således en rigtig smuk oplevelse både for øje og øre. Adskellige fuglekiggere har da også i perioden været omkring Vorup Enge for at nyde denne smukke spurvefugl, som indtil videre altså fortsat kan opleves i området. Det bliver spændende om Blåhalsen bliver set/hørt synge på den offentlige fugletur i Vorup Enge på Søndag 25 april, hvor naturvejleder Lars Maagaard og undertegnet har en tur i området i perioden 9.00 til 12.00 med start fra den "blå gangbro" lige ved siden af Randers regnskov. Fuglen ersandsynligvis den samme fugl, som blev set og hørt i Hornbæk Engeblot et par dage tidligere, nemlig den 12. april hvor Lars Tom Petersenopdagede den på en af hans fugleture i området. Kent Olsen fra Birdsdk, har også været forbi Blåhalsen og har optaget dens smukke stemme, besøg birdsdk og hør stemmen her. Læs mere om Vorup Enge her.

/Benny



En seance med en blåhalsVorup Enge 22/04 2010.

Sydlig Blåhals
Luscinia svecica
Efter mit besøg ved østtårnet iaftes besluttede jeg mig til at prøve igen her til morgen, hvis det ellers var nogenlunde vejr.I aftes var der godt nok sol men alt for megen vind. Jeg hørte Blåhalsen nogle få gange, men på temmelig stor afstand.morgenstemning004 Lars fandt Blåhalsen 19.04 så måske den syntes om området og bare bliver hængende.Her til morgen er vækkeuret sat til 05.00, jeg skal jo både have morgenmad og have smurt madpakke til dagens fortrædeligheder (efter 08.00).Et hurtigt kik ud af vinduet afslører at det vil være nødvendig at sætte alle øvrige behov for evt. mere søvn etc til side og se at komme afsted, det er fuldstændig klart vejr og totalt stille vejr.Kl. 05.45 er jeg klar og kører til Gudenåen og Vorup enge, jeg parkerer ved den blå bro eller tæt derved, så lidt over 06.00 er jeg på ved ud af stien mod østtårnet, men ingen Blåhals, æv æv tænker jeg den er væk æv æv.
Så pyt med den Blåhals, det er jo dog trods alt fint vejr så jeg får monteret normaloptik på kameraet, jeg vil lige forevige den smukke morgen, men der går ikke 2 minutter før jeg hører en umiskendelig sang 50 m bag mig. Det tager ikke mange sekunder at skifte optik og pyt med strøm på kameraet og pyt med dæksler, det her er sandelig alvor.Den næste godt en time er Blåhalsen ret aktiv og kan høres næsten hele tiden et eller andet sted i området.Den ses tit i rørskoven men også i de lave piletræer langs stien.
Jeg hører den igen og igen og ser den også i sangflugt flere gange ikke ulig en skovpiber, når den ligesom daler ned fra himmelen, ret så fedt. Til tider tror jeg der er flere fugle, men igen den er utrolig hurtig.Jeg får da også nogle billeder af den selvom den oftest er i skarp modlys, men alt i alt er det en fin seance med Blåhalsen.



blaahals002a


Lidt andre fugle: Mudderklire 1 r, Rørdrum 1sy hørt flere gange, Krikand 6r, Grågås 10r, Jernspurv 1sy



birger001




/
Birger Rasmussen
Nørreådalsvej 6,Venning, 8920 Randers NV
mobil 2943 5944
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.


 

Tilføj kommentar