Kirkeugle (Athene noctua)
Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Ugler (Strigiformes)
Familie: Egentlige Ugler (Accipitridae)
Tidligere også kaldet for fx. Minervaugle og Stenugle. Athene (latinsk): fra græsk mytologi og datter af guden Zeus. Athene blev betegnet som både krigerisk og fredelig, hvilket man også syntes passer på Athene noctua - Kirkeugle.
Kendetegn: Denne charmerende lille brune ugle er Danmarks mindste ynglende ugle. Længde 23 - 27 ½ cm, vingefang 50- 57cm. Lille rundt hoved, sløret lyst og har de flotteste gule øjne med øjenbryn, som giver den et lidt vredt udtryk. I nakkes ses et lyst v - formet mønster. Oversiden brunlig og hvidplettet, undersiden hvidlig med svage mørke striber. Juvenile: samme fjerdragt men med mindre kontrast.
Stemme: Der høres typisk et højt langtrukket klagende, men faldende "Kioo". Advare med et kontant "Kji- kji- kji- kji. Sangen derimod er en langstrakt fløjten "Gooooek" som gentages hyppigt.Uglen vil gerne sidde frit fremme og nyde forårets første solstråler, hvorfor den egentlig er nem at opdage, når den fx sidder på tagryggen af en lade.

I løbet af 2010 - 2011 håber qpix at lave vores egne lydoptagelser af uglen, men du kan pt. hører stemmen her som er et link til en engelsk hjemmeside hvor du kan høre stemmen.
Føde: Den lever af småkryb, insekter, padder og skulle en mindre fugl komme forbi, kan den også blive en del af menuen.
Variation: I mellemøsten racen Lilith, mellemformer i Syd øst Europa og Lille asien; Indigena og desuden i Central Asien; Bactriana.
Kirkeuglegylp: 2 - 5cm x 1.5cm se foto her
Biologi: Yngler gerne i hule træer, men også i tagudhæng, samt hyppigt anno 2005> - også i dertil opsatte kirkeuglekasser.
1.kuld om året, æggene (4-5stk) lægges sidst i april- først i maj. Formodentlig er det udelukkende hunnen som bruger 28 dage på at udruge kuldet. Ungerne fodres i reden i en måneds tid og normalt er de flyvefærdige en uge efter - læs efter at de har forladt reden. I den periode er ungerne selvsagt uhyre sårbare da de ofte lever på jorden i nævnte periode.
Et kirkeugle par holder sammen for livet og er desuden trofaste på den yngleplads de udvælger sig.
Levested: Uglen holder meget til i mindre små byer, hvor den gerne vælger sig mindre gårde, som helst skal være lidt indelukket af ældre træer. Optimalt er det, hvis der i samme forbindelse er fugtige marker og enge, hvor fuglene kan søge deres føde.
Udbredelse: Danmark er artens nordligste ynglegrænse. Den yngler i skrivende stund kun i Jylland, med primær og mest stabile udbredelse i Himmerlands området.
Bestandudvikling: Fra at være måske en af de meste udbredte uglearter i Jylland i 1960´erne, er Kirkeuglebestanden nu voldsomt reduceret til omkring 65-80 par i Danmark.
Der er mange bud på årsagen hertil. Det har helt sikkert betydning af de idylliske mindre bondegårde efterhånden er blevet moderniseret og at kirketårne er blevet lukket. Nyeste undersøgelser viser at det i særlig grad skyldtes svigtende fødegrundlag i yngletiden som medfører stor ungedødelighed.
Det er beregnet at hvert kirkeuglepar skal have ca 2,3 unge på vingerne hvis arten skal overleve i Danmark. I 2009 fulgte kirkeugleprojektet 23 par, her var gennemsnittet sølle 0,6 unge pr. par
Se flere fotos i Qpix fotoarkiv Kirkeugle