kirkeugle
Siden er flyttet hertil
Kirkeuglen har brug for din hjælp!

Hvis du er vært for et kirkeuglepar, kan du hjælpe dem her og nu. Projekt Kirkeugle leverer gratis dybfrosne, daggamle kyllinger, og hjælper dig med at komme i gang med at fodre rigtigt. Mere langsigtet er der  også fokus på at forbedre kirkeuglens naturlige fødesøgningsmuligheder, nær dens ynglelokaliteter. Det er beregnet at hvert kirkeuglepar skal have 2,3 unge på vingerne hvis arten skal overleve i Danmark. I 2009 fulgte kirkeugleprojektet 23 par, her var gennemsnittet sølle 0,6 unge pr. par. En af årsagerne var svigtende fødegrundlag i yngletiden, hvilket er årsagen til at man nu forsøger at fodre kirkeuglerne. Skov- og Naturstyrelsen har bevilliget 2,1 mio. kr. til et projekt, der skal hjælpe den truede kirkeugle. Projektet udføres i et Grønt Partnerskab mellem landboforeningen Agri Nord, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og Vesthimmerlands, Rebild og Aalborg kommuner.

Kontakt: Koordinator, skov- og landskabsingeniør Svend Lassen, Agri Nord, tlf. 9998 9739 - Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Østjylland: Benny Kristensen Dof Østjylland/ Qpix.dk, tlf.: 4035 4516 – mail

Læs mere om projektet her.

Se folderen "Den danske Kirkeugle - en art i tilbagegang" fra AGRI-NORD her
Læs om kirkeuglen her
Se fotoserie af Kirkeugle her
Se billeder fra projektet her

Se DOF omtale af projektet her 12/08-2010
Hør Radioudsendelse fra DR P1 om rojektet

her 05/07-2010

 

Nyt fra projektet status Østjylland 22/06- 2010

Med det forbehold at jeg naturligvis (desværre) ikke kender alle par i Østjylland, fx. anser jeg det for værende sandsynligt at der er par i Favrskov kommune og Randers kommune jeg ikke kender. Men uanset er status i Østjylland nedslående, hvor jeg bl.a notere mig at en ellers stabil Randers- bestand på omkring 7par nu er reduceret til 1 sikkert par.

Her en lille oversigt:

1. Jeg har haft kontakt til omkring 15 forskellige kirkeuglelokaliteter, som har haft kirkeugle i nyere tid.
2. Der var i løbet af opstartsperioden basis for at indgå fodringsaftaler på 7 lokaliteter.
3. Desværre forsvandt 4 velkendte ynglepar i vinteren 2009/2010.
4. Asferg parret blev fodret i perioden 20. februar til 21. juni med 225 kyllinger- på det sidste 3- 4 kyllinger dagligt.
5. Det er endnu ikke lykkedes at få succes med fodringen på Djursland, men det kommer!
6. Jeg har totalt udleveret 820 Kyllinger, men desværre endte ikke alle som kirkeugleføde.

Ynglestatus, 2 par:
1. Asferg 1 par, 1 udfløjet unge. Kuld størrelse 4 (2 uklækket æg, 1 død unge + en udfløjet sund unge).
2. Djursland 1 par får 3 unger på vingeren. Ej fodret i denne omgang, men indgår herefter.
3. Enlige hanner: Noteret på 3 velkendte lokaliteter.

For denne gang er vi altså ved at være færdige med at fodre kirkeuglerne, når værterne har opbrugt deres kyllingebeholdninger. Vi anbefaler dog i reglen at der fodres indtil uglerne selv ophøre med at tage det udlagte foder, som ofte sker ifb. med at ungerne er selvstændige ca. 1 måned gamle.

Det har været utrolig frustrerende at se kirkeuglerne forsvinde i det tidlige forår, efter at have overlevet vinteren. Fx. fodrede vi et par med succes men da vi nærmede os yngletiden forsvandt parret og sås ikke på deres velkendte ynglelokalitet efterfølgende. Et andet sted dukkede en han op på den ynglelokalitet for blot af forsvinde et døgn senere tiltrods for at uglerne har holdt til på ejendommen i mange år.

Set i lyset af at man vurdere at der skal være 3- 5 par i et begrænset område for at bestanden kan overleve, så må man nok sige at det ser rigtig kritisk ud i Østjylland. Men vi må bevare håbet og sammen må vi alle kæmpe for at ændre denne triste udvikling.

Som det ses på billedet er det lykkedes mig at dokumentere at Kirkeuglen virkelig spiser kyllingerne! Efter 6 spændende timer i fotoskjul og med fjernbetjening og fototekniskopstilling med gode råd fra Klaus Dichmann lykkedes det mig at få en lille serie i hus, efter Kirkeugleparret havde hentet 3 kyllinger. Se et andet foto her

/Benny

Nyt fra projektet 05/06- 2010.

Hermed ganske kort! Vi har været rundt og tjekke kasser i udvalgte områder - og de steder der er fodret tegner det rigtig lovende med kuld størrelserne, hvorfor vi efterhånden kan betegne fodringen som en succes!

Fredag 4. juni var jeg på 2 af mine formodede ynglelokaliteter nær Randers. I Asferg var glæden stor da jeg i kassen kunne konstatere 2-3 store unger, og 1 uklægget æg. Se endnu et foto
her Rigtig glad kørte jeg til mit nærområde, og snart led glæden og forventningerne et alvorligt knæk. På ejendommen havde vi talt om at der måske kun var en enlig han, men en redekasse så benyttet ud så håbet var stort da jeg åbnede for kassen... men ak, kassen og de øvrige kasser på gården var tomme. Ejendommen huser mange andre redemuligheder så der er endnu et spinkelt håb, men pt. ser det uhyre dystret du for Randersbestanden. 

Siden sidst har jeg også fået leveret de tidligere omtalte 8 Kirkeuglekasser som Lars Gabrielsen har givet til mig og projektet, se dem her
Når jeg har et samlet overblik, og qpix. er klar med vores nye Kirkeugleopsæt vil jeg lave nogle oversigter over årets resultater, som for Østjylland tegner rigtig skidt. Tilgengæld forlyder det at det tegner godt for bestanden i dens kerneområde.

/Benny

Nyt fra projektet 20/05- 2010.

I Øjeblikket foder vi med succes 2 steder, 1 sted forsvinder kyllingerne nu fra foderkassen ? På Djursland tilbyder vi kyllinger det bedste vi har lært i 2 foderkasser - uden uglerne endnu har spist af disse. Et 5 sted afventer vi fortsat en tilbagemeldning fra mejeriet for opstart af fodring. Se opsætningen af foderkassen her Jeg har pt. ikke en samlet vurdering men det tegner rigtig godt oplyser Svend Lassen. 

Jeg har afholdt et længere møde med Svend Lassen Agri Nord, hvor vi bl.a har drøftet situationen i Østjylland. Vi har desuden lagt planer for web og folder udvikling i håb om at forbedre formidlingen af Kirkeuglen, så hold øje med Qpix.dk i tiden fremover! Svend medbragte desuden 5 nye Kirkeuglekasser a 250kr pr. stk. Vi byggede sammen en kasse, mens vi drøftede kassetyper m.v  Jeg kan desuden oplyse at Lars Gabrielsen, LGFOTO har doneret 8 kasser til mig/vores område - 1000 Tak for det!

Inden længe vil de første Kirkeugleunger dukke op- og vi venter spændt på at følge disse. Et tjek i en af projektets kasser, har afsløret ikke mindre end 6 æg, så det tegner rigtig godt!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyt fra projektet 22/03- 2010.

 

 

 

Efter jeg den anden dag modtog omkring 500stk daggamle kyllinger har jeg dd. været rundt med nye forsygninger ved diverse kirkeugleværter. Til min store glæde er der imellemtiden set en kirkeugle på dens ynglelokalitet hvor vi er klar til fodring, dvs. at der nu er lagt op til 5 par i området. Som det ser ud pt. er 1- 2 par forsvundet  i løbet af vinteren, men de kan nå at komme retur så jeg tør endnu ikke holde status.  Jeg kan fortælle at der samlet i projektet i øjeblikket fodres på 30 lokaliteter.

Uglerne er iøvrigt så småt begyndt at tude lystigt enkelte steder, hør den her Qpix vil snarest lave vores egne lydoptaglser. 

Uglerne ser ud til at have fundet ud af at de døde kyllinger smager godt, fx. spiser uglerne på en ejendom dagligt 3 kyllinger (se foto) og jeg er drøn spændt på om de etablerede par i år lægger ekstra store kuld pga. den ekstra føde. Der venter en rigtig spændende og alt afgørende ynglesæson som jeg glæder mig meget til at følge på nærmeste hold.

Nyt fra projektet
15/03-2010.

Projektet har nu været omtalt i den lokale presse, fx. i Randers amtsavis - se web udgaven her, samt i Landsbyerne. Det har givet en række henvendelser af forskellige karakterer og det er mit spinkle håb at det kan medføre endnu et par til projektet.

Da vi nu nærmer os foråret skal mængden af udlagt foder til uglerne øges, da vi skal have kirkeuglen til at tro at det er "Lemminge år". At uglerne får adgang til "overflod" af føde kan få dem til at lægge flere æg= større ungekuld! Derfor begynder kirkeugleværterne nu at udlægge omkring 3kyllinger dagligt.

Min tidligere omtalte foderplads har vist sig at fungere efter hensigten, men er nu lavet i en version 2 hvor jeg har forsøgt at monterer en "spærreplade" for at holde den snu rotte væk fra kyllingerne. Foderpladsen er nu opsat på 2 gårde, se den her.

Der fordres fortsat 4 faste steder i området, men vi venter fortsat rigtig spændte på om 1-2 par dukker op på deres ynglepladser inden for kort tid.

Jeg kan desuden oplyse at jeg på en af mine kirkeuglelokaliteter har fundet Sløruglegylp og det er sandsynligt at en slørugle i en kort periode har holdt til på gården i sin søge på føde, her i den hårde vinter. Vinteren har været rigtig hård ved sløruglerne, hvor der pt. er funde ikke færre end 250 døde slørugler,  læs mere her


Nyt fra projektet 02/03-2010.

Jeg har dags dato været forbi alle de kendte Kirekuglelokaliteter i Randers området. En af dagens store højdepunkter var at jeg på min runde så 3 Kirkeugler på forskellige lokaliteter.

Foderstatus: Der fodres pt. på 4 lokaliteter og det tegner fornuftigt her. Et 5 sted er uglerne desværre fortsat ikke dukket op. Her afventer vi nu foråret og håber de dukker op... I dag besøgte jeg et "nyt sted" hvor kirkeuglerne dog normalt ikke ses om vinteren, men udelukkende bor på ejendommen i yngletiden. Her er uglerne endnu ikke kommet retur, men de unge mennesker har nu omkring 20kyllinger klar som "velkomstgave" når de forhåbentlig snart kommer retur. Jeg kan oplyse at vi pt. fodre på ialt 25 kirkeuglelokaliteter i projektet, men vi håber naturligvis på det dobbelte!

Jeg har desuden haft kontakt til yderligere 4 lokaliteter i området, hvor der desværre ikke er kirkeugle mere. Jeg håber meget at presse omtale i nærmest fremtid kan fremskaffe ynglepar som pt. er ukendt af undertegnet.


Som det ses på dagens billede her, så har jeg som forsøg lavet en foderplads, en 1meter lang liste som er høvlet spids i toppen og påsat en plade 20x20cm.  En foderplads jeg satser på hindre fx. katte og rotter i at tage fodret. 

Jeg har nu opsat en kummefryser på min privatadresse, således jeg kan leverer foder ud til mine kirkeugleværter. Jeg arbejder desuden på at få nogle kirkeuglekasser og er blevet lovet at de kommer sammen med næste parti foder. Kasserne kommer jeg tilbage til når de står klar i min garage.

Nyt fra projektet 22/02-2010.

Jeg er meget glad for den flotte modtagelse jeg har modtaget på min vej rundt til de første kirkeuglelokaliteter i Randers området, hvor folk hele vejen rundt har været utrolig positive overfor projektet.  Jeg er glad for at kunne fortælle at der pt. har været grundlag for at begynde fodring på hele 5 kirkeuglelokaliteter.  Et enkelt sted kan jeg dog være noget bekymret for om vi får succes, da uglerne sidst er set omkring julen 2009. Herfra fortælles det desværre også at en af kirkeuglerne måtte lade livet ved nabogården, da den blev dræbt af en af deres katte. Heldigvis var der godt med uglegylp på loftet så det skal prøves.  Fælles for de øvrige er at der er set 1-2 kirkeugler inden for de sidste 2 dage til 3uger. Jeg mangler fortsat at besøge enkelte lokaliteter men det vil ske i nærmeste fremtid.

På en af mine nærlokaliteter har jeg netop modtaget nogle dejlige kirkeugle- unge fotos fra 2005, med besked om at det foder der dagligt er lagt ud siden den  15/02-10 forsvinder i løbet af natten... Nu håber vi bare at det er den faste kirkeugle der har fået smag for kyllingerne! 

Jeg vil i den kommende tid være i tæt kontakt med de kirkeugleværter der pt forsøger at opstarte kirkeuglefodringen, således vi kan vurdere det videre forløb.  

Snevejret gjorde det ikke nemt at komme rundt med fodret i dag, men det lykkedes heldigvis at komme rundt til de planlagte lokaliteter hvor der var folk hjemme på 3 ud af 4 planlagte besøg- super! Her står jeg med en "spandfuld- kirkuglemad" ca.60 stk daggamle kyllinger.

Nyt fra projektet
15/02-2010.

Jeg kan fortælle at jeg havde mit første møde med Svend Lassen, Agri Nord den 15.02.10 og samme dag, kørte vi forbi de første kirkeuglelokaliteter. Denne dag fik jeg ivørigt opstartet fodring sammen med værterne på to lokaliteter i mit lokalområde.

/Bedste hilsner, Benny

 

Tilføj kommentar