Havørn (Haliaeetus albicilla)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Rovfugle (Falconiformes)
Familie: Høgefugle (Accipitridae)

 

Kendetegn: Længde 76- 94cm og vingefang 190- 250cm, altså en ordentlig krabat, som vi gerne omtaler som en "flyvende dør" eller (undskyld udtrykket) et "kæmpe lokum” af en rovfugl. Den er da også Nordeuropas største rovfugl. Ikke nok med at den er langvinget, den er også tydeligt bredvinget og har 7 tydelige fingre. Halen er kileformet (kan ved slid dog se afrundet ud) og ses den tæt på, kan man ikke undgå at se det store kraftige dolkformede næb. I flugten giver den et tungt og klodset indtryk.

Adult: Helhedsindtrykket - brun krop og vinger, med gråbrunt hoved og gult næb og øjne. Halen hvid. Oversiden har dog på skuldrene, overvingen og forryggen nogle lysere antegninger, som giver et lidt spættet indtryk. Denne fjerdragt ses fra omkring det 5. år.  

Juvenil: Virker mere langvinget og helhedsindtrykket er spraglet. Hoved og hals typisk mørkebrun. Tøjlen lysere gulbrun, med mørke fjerspidser (spraglet indtryk). Halen er længere og giver et mørkt indtryk, men varierer og kan snyde. Vingeundersiden har smalle lyse vingebånd og lys armhule. Næbbet er desuden mørkt.  

Flugt: Aktiv flugt byder på konstante, tunge, ret dybe vingeslag, dog afbrudt af glideflugt. Kredser ofte på plane vinger.
Jagtmetode: Vil helst sidde højt på lur og holde øje med området, hvorfra den kan flyve og slå på fisk i vandoverfladen. Men ved jagt på fx ænder, bruger den gerne ”udmattelsesmetoden” hvor den alene - eller med andre ørne - gentagne gange slår efter byttet, således at byttet bliver udmattet og efterfølgende er nemt at dræbe. Undtagelsesvist kan den slå et bytte i luften, hvorfor fx måger ikke skal undervurdere de flyveegenskaber som ”klodshans” besidder. 

Variation: 8 havørnearter verden over, fx Hvidhovedet Havørn i Nordamerika, som er besmilet som USA´s Nationalfugl. 

Forveksling: Unge fugle kan forveksles med Skrigeørne, disse er dog ikke nær så bredvingede. 

Biologi: Herhjemme i træer, som gerne er i nærheden af gode jagtområder, dvs. kystnært, ved fjorde eller større søer. Kønsmoden som 5-7 årig. Men allerede som 3-5 årig ses fuglene danne par og finde deres territorier, som de forsøger at beholde resten af deres liv. 
1 kuld om året. De lægger 1-3 æg ultimo februar – maj. Rugetiden er på 34-42 dage. Ungerne er flyvefærdige omkring de 80 dage, men det varer endnu en tid inden de forlader reden.
Artens ynglesucces og ungeproduktion er meget styret af renheden eller mængden af giftstoffer, som er i den føde (fisk) de fanger. En undersøgelse fra Sverige afslører, at par der ikke henter fisk fra Østersøen (fx grønlandske) har en ynglesucces på omkring 70% hvorimod par fra Østersøregionen, har en ynglesucces på omkring SØLLE 30 %. Man kan vel næsten tillade sig at drage den forsigtige konklusion, at fiskene vores ørne spiser, må stamme fra relativt gode danske vandforhold.  

Føde: fisk, men også ænder, harer, ådsler er en del af menuen. Max. byttestørrelse vurderes til 2-3kg, så glem alt om små pigebørn… 

Levested: Overvejende ved kyststrækninger, men også ved større vådområder og søer.  

Udbredelse: Er meget udbredt på Grønland, i Europa og videre mod øst igennem Rusland og hele vejen til Stillehavet.
Hovedudbredelsesområdet i Europa må tilskrives Norges kyst, hvor ca. 2000 par (omkring 30% af den europæiske bestand) yngler. Yderligere 1200-1300 par fordeler sig på landene omkring Østersøen. Endvidere nævnes Grønland med omkring 160 par.
Herhjemme var der i midten af 1800-tallet en mindre bestand. Men grundet miljøgifte og egentlig forfølgelse blev de europæiske Havørne stort set udryddet i 1900-tallet. Heldigvis er arten siden sidst i 90-erne genindvandret og har været i en forrygende fremgang herhjemme og i Europa siden! 16 territoriehævdende par sås i Danmark i 2007, hvoraf de 11 fik succes. Ikke mindre end 3 par af disse fik hele 3 unger på vingerne – fantastisk! Enkelte par i Sønderjylland, Fyn, mens Langeland (5 par) og Sjælland (7 par) tegner sig for de fleste par. Kilde: DOF. 

Hvornår ses den? Herhjemme ses ynglefuglene året rundt. Men trækgæster og overvintrende fugle fra vores nordiske lande, ses ofte i perioden april samt oktober-november måned.

Litteratur : Rovfuglene i Europa v/Génsbøl. Gyldendal 2004. Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002. Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman m.fl., Gad 1998. Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L&R 2004.