Perleugle (Aegolius funerus)
Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Rovfugle (Strigiforms)
Familie: Egentlige Ugler (Strigidae)Kendetegn: Længde 22 – 27cm, Vingefang 50 – 62cm, altså en lille storøjet ugle, med det i øvrigt meget karakteristiske forundret ansigtsudtryk. Oversiden brun og hvid perlet. Undersiden lys, med diffuse brune pletter. Flugt: Rundvinget, hurtige vingeslag, gerne i lige linje og periodisk glidende.
Stemme: Mest benyttet kald; tjiack. Sangen er en højt fløjtende ”po- po- po- po” i strofer på 1 – 5 sekunder og typisk med omkring 5 toner pr. strofe. Ved gunstige vejrforhold høres sangen i en radius af omkring 2- 3 kilometer.
Uglen er nataktiv og har det med at gemme sig, hvorimod fx Spurveugle og kirkeugle ynder at sidde fremme.
Føde: Udelukkende dyrisk fødegrundlag -primært smågnavere.
Variation: Caucasicus, som giver et mørkere indtryk.
Forveksling: Spurveugle Glaucidium passerinum, Længde 15-19 cm, vingfang 32-39 cm.
Biologi: Ofte benytter arten tidligere sortspættehuller, men der også er gode erfaringer med at få uglen til at yngle i redekasser.
Den ligger typisk 3-6 æg, primært i april – primo maj måned og ruger i omkring 25 dage.
Levested: Lever gerne i tæt skov, primært fyrreskove og gerne med høje gamle rødgraner.
Udbredelse: Europa, Asien og Nordamerika. Hovedudbredelsen i Europa er i Nord-Skandinavien, hvor man fx i Sverige antager, at det er den meste udbredte ugleart.
Desuden er der en bestand i Slesvig - Holsten og det kan bestemt ikke udelukkes, at arten vil indvandre herfra til landet.
Perleuglen har i en årrække haft en lille ynglebestand på Bornholm. Man tilskriver invasionen af Sortspætten på Bornholm i 1960´erne en stor betydning for, at Perleuglen kom til øen, idet den ynder at yngle i deres efterladte huller. Det var da også i forbindelse med ringmærkning af spætteunger, at man fandt Perleuglen på øen i 1979. I nyere tid har den formodentlig ikke ynglet årligt.
Uglen er igen i 2006 hørt syngende på Bornholm og man tør vel håbe på, at vi igen i år, kunne blive tilsmilet med et ynglepar på solskinsøen.
2007 2 YNGLEPAR i jydske plantager! Heraf fik de ene par mindst 3 unger på vingerne. Så det tegner rigtig godt for denne lille herlige ugle! I 2008 fik endnu et jysk par en unge på vingerne.
Hvornår ses den? Herhjemme er Perleuglen en meget sjælden ynglefugl, samt sjælden træk- og vintergæst i forbindelse med invasioner nordfra. Kongelundsområdet på Sjælland har i en årrække i samme forbindelse, været et relativt sikkert sted at opleve arten. Den er dog også oplevet i sommerperioden i Danmark og her er Skagens området unikt.
Litteratur: Mullarney m.fl. ”Fugle i felten” 2000, Meltofte m.fl ”Fuglene i Danmark” 2002, samt Beaman m.fl Fuglene i Europa, Nordafrika og mellemøsten 1998.